Om Borks

Borks Patenttavler AS udvikler og markedsfører tavlesystemer til indretning af konference-, møde- og undervisningslokaler, hvor funktion, kvalitet og design er afgørende parametre.

Borks er et selvstændigt datterselskab under Abstracta AB, som indgår i  Lammhults Design Group.

Virksomheden, der tæller ca. 40 medarbejdere, blev grundlagt i Kolding i 1898 og i dag en trendsættende, global aktør i tavlebranchen med en eksportandel på ca. 30 procent. Den moderne fabrik og administrationsbygning på godt 5.700 kvadratmeter ligger i et naturskønt område lige uden for Kolding.

Vi samarbejder med et bredt net af interessenter som entreprenører, arkitekter, designere og indretningskonsulenter baseret på professionalisme, etik og respekt. Vores produkter distribueres via forhandlere.

En række produkter er designet i samarbejde med Friis & Moltke Design, arkitekter MAA MDD BDA og har tilført Borks flere internationale priser.

Miljø

Borks har siden 1997 arbejdet efter ISO14001 og EMAS.

Tilbageblik

I 1898 begyndte Nis Peter Bork som malermester i Kolding. Dengang tog malerne ud til skolerne og malede tavlerne direkte på væggen med en speciel tavlelak.
Bork udviklede en ny lak, som han sprøjtede på en fiberplade, hvilket gjorde, at tavlerne nu var flytbare. Bork tog patent på lakken, og heraf stammer firmanavnet Borks Patenttavler. 
Efter at have været i familien Bork’s eje i to generationer, overtog Preben Chr. Elkjær firmaet i 1975. Firmaet talte da 5 medarbejdere. Det havde en minimal omsætning, og det var stadig skolerne, der var den største kundegruppe.
I 1980’erne begyndte konferencekulturen, og den krævede funktionelle værktøjer, - heriblandt tavler, lærreder m.v.
Produktionen steg markant i de følgende år, antallet af medarbejdere var 10-doblet og virksomhedens produkter konkurrerede blandt de bedste world-wide.
Derfor tog vi i 1997 beslutningen om at flytte væk fra Kolding Centrum. I dag har vi godt 5.700 kvadratmeter, og de faciliteter der skal til, for at drive en moderne tavlefabrik.